Svar fra Lars Bennike

Svar fra seernes redaktør ved TV 2, Lars Bennike, til Abdul Hussein, deltager i debatmøde i Vollsmose Kulturhus:


Foto: Soffi Larsen

Kære Abdul. Du spørger, om Danmark og 19-Nyhederne er klar til en muslimsk kvindelig studievært med tørklæde? Og mit svar er, at TV 2|DANMARKs overordnede holdning er, at vore nyhedsværter på skærmen skal klæde sig neutralt, det vil sige uden synlige religiøse, politiske eller andre holdningsmæssige signaler. Det gælder uanset, om der er tale om kristne, jøder, muslimer, sikher eller andre. Og tilsvarende med hensyn til politiske holdninger etc. Så tiden er ikke til en kvindelig nyhedsvært på skærmen med tørklæde, ligesom den ikke er til en mand med jødisk kippa – eller kristne værter med kors i TV 2|NYHEDERNE.

Når det er sagt, vil jeg gerne tilføje, at TV 2s udsendte medarbejdere undertiden optræder med såvel tørklæde som kippa. Både Ulla Terkelsen og Nyhedernes korrespondent Simi Jan har således interviewet fremtrædende personligheder i blandt andet Iran og Pakistan iført tørklæde, ligesom Steffen Jensen ved visse lejligheder har båret jødisk kippa i Israel. Det sker ud fra en opfattelse af, at man som udsendt journalist skal følge de krav, der stilles i det pågældende land. Til eksempel vil man heller ikke se en TV 2-medarbejder iført shorts i Peterskirken i Rom.
Selv tak i øvrigt for en glimrende debat – jeg møder gerne op igen!

Gellerup: Mediebilledet af etniske minoriteter - hvordan kommer vi videre?

Du kan invitere dine venner gennem facebook klik her

Stenkast, skyderi, kriminalitet og islamisme blandt unge med anden etnisk baggrund er ikke en nyhed. Det har præget mediebilledet igennem årtier.

Medierne fokuserer på de få, og der er en udbredt mistillid til medierne blandt de mange med anden etnisk baggrund end dansk.

Når indvandrerbanderne skyder på hinanden og affaldscontainerne står i brand, rykker journalisterne ud. Og Gellerup er endnu engang centrum for en mediestorm, der omhandler indvandrere og kriminalitet.

Men fylder kriminalitet og indvandrere for meget i mediebilledet?

Har etniske minoriteter ikke selv ansvaret for de mange negative historier om dem selv?

Hvordan kan medierne blive bedre til at dække udlændingestoffet, og hvem har ansvaret for, at det sker?

De spørgsmål og mange flere bliver diskuteret og besvaret fredag 10. oktober på Globus 1, i Gellerup fra kl. 18.00-20.00.

Mød op præg fremtidens mediebillede.

I debatpanelet

- Lars Bennike, seernes redaktør TV2, tidligere redaktionschef på TV2 nyhederne
- Fikré El-Gourfti, Journalist og stifter af foreningen Ansvarlig Presse

- Helle Hansen, journalist og Gellerup-borger

- Solveig Smidt, Studieleder ved Danmarks Journalisthøjskole

Vi ses på Globus 1, Gudrunsvej 3, 8220 Brabrand Fredag d. 10. oktober fra 18.00-20.00

Arrangører: Grundtvigs Højskole, Gellerup Højskole, Borgerportalen aarhusvest.dk og foreningen Ansvarlig Presse.

Kontakt

Grundtvigs Højskole: Tlf.: 5048 8192, Søren Lerche, sorenlerche@gmail.com www.grundtvigs.dk

Borgerportalen: Tlf.: 6130 8699, birger@bydele.dk, www.aarhusvest.dk

Til kamp mod mediedækningen

Skyderi, terror, kvindeundertrykkelse og kriminalitet præger mediernes dækning af etniske minoriteter. Grundtvigs Højskole satte fredag 3. oktober på Blågårds Plads fokus på mediebilledet af etniske minoriteter. 200 borgere var mødt op til en ophedet debat.

Af Thomas Gommesen, elev ved Grundtvigs Højskole

Foto: Freddy Hagen

- Jeg har så meget had til det her samfund, at I slet ikke fatter det.

Bølgerne gik højt, da Grundtvigs Højskole og foreningen Ansvarlig Presse fredag den 3. oktober havde indkaldt til debat på Blågårds Plads mellem Nørrebro-borgere og journalister. Anledningen var, at Nørrebro og etniske minoriteter igen er i mediernes centrum og blandt mange etniske minoriteter hersker der ekstrem mistillid til medierne. Debattens emne var "Mediebilledet af etniske minoriteter – Hvordan kommer vi videre?". Panelet bestod af seernes redaktør på TV2 Lars Bennike, journalist fra foreningen Ansvarlig Presse Aydin Soei, Politikens indlandsredaktør Jacob Fuglsang, gadeplansmedarbejder Anoir Hassouni og medieforsker og lektor ved Malmø Universitet Rikke Andreassen.

Frustrationen var tydelig blandt mange af de kommentarer, som borgerne konfronterede redaktørerne med. En ung mand fik pulsen op blandt forsamlingen, da han nærmest rappede sine aggressioner ud om det mediebillede, som journalister skaber af ham som etnisk minoritet og muslim. Han afsluttede: ”Jeg er begyndt at generalisere ligeså meget som jer journalister. Jeg har så meget had til det her samfund, at I slet ikke fatter det”, hvorefter han forlod lokalet.

Problemet er ifølge Rikke Andreassen, at medierne i for stort et omfang taler om de etniske minoriteter og ikke med dem.

- Etniske minoriteter bliver stort set kun nævnt, når det handler om den kriminelle indvandrer, den undertrykte indvandrerkvinde og den ikke-integrerede indvandrer, fastslår hun. Rikke Andreassen efterspurgte flere eksperter i medierne med anden etnisk baggrund end dansk. Dette vil skabe flere forbilleder for de etniske minoriteter, der føler sig overset i medierne, og det vil kunne bidrage til at den etnisk danske majoritet vil få et mere nuanceret indtryk af etniske minoriteter og muslimer.

Jacob Fuglsang kommenterede på Rikke Andreassens efterspørgsel:

- Jeg vil høre på en hvilken som helst ekspert uanset etnicitet, hvis personen er faglig kompetent. Faglighed er væsentligere end køn og etnicitet, når vi vælger eksperter. Jeg vil høre på den person, der kan gøre læserne klogere.

Minoriteter fravælges som kilder

Det var ikke kun mediernes valg af eksperter, der blev kritiseret, men også deres brug af hverdagskilder. Journalist og næstformand for foreningen Ansvarlig Presse Aydin Soei refererede til en A4-undersøgelse, hvis resultater ifølge ham viser et demokratisk problem.

- En halv procent af de hverdagskilder, medierne bruger, er etniske minoriteter. Det er på trods af, at etniske minoriteter udgør ca. ti procent af den danske befolkning. Dette skaber et demokratisk problem, konstaterer han.

Grunden til fravælgelsen af etniske minoriteter som hverdagskilder skyldes ifølge Aydin Soei, at der hersker en institutionel racisme på redaktionerne.

- Journalister fravælger simpelthen bestemte kilder på baggrund af etnicitet. Det er ikke et udtryk for, at journalisterne ikke bryder sig om etniske minoriteter. Det er mere et udtryk for, at der hersker nogle bestemte strukturer i mediebranchen. Læseren har sværere ved at identificere sig med artiklen, hvis hverdagskilden ikke er etnisk dansk. Etniske minoriteter forstyrrer læserens identifikation, forklarer Aydin Soei.

Lars Bennike benægter ikke, at fordelingen af hverdagskilder kunne være bedre. Erfaringerne fra TV2 viser imidlertid, at det er svært at få etniske minoriteter til at stille op. De adspurgte mener ikke, at de ved nok om emnet eller taler godt nok dansk til, at de vil bruges som hverdagskilde.

Forklaringen skal ifølge Rikke Andreassen findes i, at etniske minoriteter i en lang årrække kun er blevet spurgt om vold og undertykkelse. Det resulterer i, at de etniske minoriteter ikke ønsker at stille op som hverdagskilder. På den måde ender medierne med at tale om de etniske minoriteter og ikke med dem. Gadeplansmedarbejder Anoir Hassouni efterspurgte bedre uddannede journalister, der netop kan dække de enkelte sager mere nuanceret, og at journalister skal stoppe brugen af begrebet "indvandrer", når det ikke er væsentligt i sagens sammenhæng.

Debatten fortsætter i Gellerup, Århus

Lars Bennike havde igennem debatten sået tvivl om de analyser som Rikke Andreassen og Aydien Soei havde refereret til. Ordstyrer og højskolelærer ved Grundtvigs Højskole Søren Lerche afsluttede debatten ved at henvende sig til Lars Bennike. ”Vil du tage imod en ny analyse af TV2 nyhederne, vi udvælger en tilfældig uge og derefter kommer foreningen Ansvarlig Presse på besøg på jeres redaktion, og I kan i fællesskab diskutere, hvordan vi kommer videre”? Lars Bennike imødekom forslaget og sagde han ville bringe tilbuddet videre til nyhedsredaktionen. I mellemtiden forsætter debatten fredag den 10. oktober kl. 18-20 i Gellerup i kulturhuset Globus 1. Her vil panelet bestå af Lars Bennike; seernes redaktør TV2 og tidligere redaktionschef på TV2 Nyhederne, Fikré el-Gourfti; journalist og medstifter af foreningen Ansvarlig Presse, Helle Hansen; journalist og Gellerup-borger og Solveig Smidt; lektor og studieleder ved Danmarks Journalisthøjskole. Ordstyreren vil igen være Søren Lerche, højskolelærer ved Grundtvigs Højskole.

Jeg vil være journalist, men...

Debatindlæg hos Dagbladet Information den 3. oktober skrevet af Asem EL-Ghiouane. Kilde: http://www.information.dk/167474

Måske er muslimer også bare personer, der også bekymrer sig for miljøet, skatter, velfærd og benzinpriser. Har medierne tænkt over det i deres ensidige fremstilling af os? Foto: Soffi Larsen

Når indvandrerbanderne skyder på hinanden og affaldscontainerne står i brand, rykker journalisterne ud. Og Nørrebro er endnu engang centrum for en mediestorm, der omhandler indvandrere og kriminalitet.

Som nydansk muslim har jeg ofte følt en afmagt og frustration over for mediernes unuancerede dækning af etniske minoriteter og ukritiske gengivelse af politikkernes hetz mod os. Jeg savner nuance, jeg savner at kunne afspejle mig selv i mediebilledet.

De danske medier, politikere, eksperter og meningsdannere snakker om indvandrerne og deres efterkommere som aldrig før, men hvornår bliver vi hørt?

Der går ikke en dag uden at flere avisoverskrifter refererer til æresdrab, bandekriminalitet, skyderier og islamisme blandt nydanskere. De negative historier om nydanskere præger nyhedsavisernes forsider og tv-stationernes primetime sendetid.

Og politikerne kommenterer på det som bier om et stykke honning. Det har skabt en debat om, hvorvidt, der køres en hetz mod nydanskerne; og især muslimerne heriblandt. Den danske befolkning er ekstrem påvirkelig over for politikernes og mediernes hetz mod nydanskere og muslimer. Det skyldes, at den daglige kontakt mellem gammeldanskere og nydanskere er meget begrænset og kontakten derfor kun finder sted gennem diverse medier. En undersøgelse fra Gallup fra 2006 viste, at kun 2,9 pct. af den etnisk danske befolkning har daglig kontakt med muslimer, 6,2 procent har ugentlig kontakt, 6,7 pct. har månedlig kontakt, 24,5 pct. sjældent kontakt, og 60 pct. har aldrig kontakt til muslimer. Vi har alle som borgere i Danmark et ansvar for at ændre denne sørgelige tilstand.

Indsprøjtning
Som forhåbentligt kommende journalist vil jeg være med til at nuancere mediebilledet. Så de danske borgere, der ikke har daglig kontakt med muslimer og minoriteter kan få forskellige historier af nydanskere som medborgere i stedet for modborgere, som nogle, der også bekymrer sig for miljøet, skatter, velfærd og benzinpriser.

Jeg vil være journalist, fordi jeg gerne vil være med til at afdække samfundsproblemerne på en mere nuanceret måde, men jeg er bekymret for at hetzen fortsætter. Der er næsten ingen journalister med anden etnisk baggrund i Danmark. Jeg mener, at det er nødvendigt med en mangfoldig indsprøjtning til de forskellige redaktioner, da de som de ser ud i dag er alt for homogene. Mangfoldigheden vil skabe en større pluralisme blandt journalister, der så vil stille dækningen af indvandrerrelaterede emner i et mere kritisk lys.

Det er nødvendigt, at journalister og kommende journalister forholder sig kritisk til den pølsefabrik, som mediebranchen til tider er. Vi skal være med til at udvikle medierne ved at kræve den kritiske, dybdeborende og fair journalistik tilbage.

Debat: Medierne og Blågårds Plads

Borgere på Nørrebro er vrede over mediernes dækning af unge med anden etnisk baggrund. TV2 og Dagbladet Politiken stiller op til dialogmøde fredag 3. oktober på Blågårds plads.

Der forventes fuldt hus, derfor opfordres interesserede til at komme i god tid for en siddeplads.

Blandt etniske minoriteter er der en udbredt mistillid til medierne. De seneste ugers fokus på skyderier i Danmark har fået en gruppe unge fra Grundtvigs Højskole og Foreningen Ansvarlig Presse til at indbyde TV2 og Dagbladet Politiken til et dialogmøde.

Lars Bennike, seernes redaktør ved TV2, håber at dialogmøderne vil kunne danne grundlaget for en frugtbar dialog mellem etniske minoriteter og mediebranchen.

»Mange unge med anden etnisk baggrund har mistet tilliden til medierne. De kan ikke genkende sig selv i mediebilledet, og som borgere føler de, at medierne er blevet en modstander. Mange unge vælger helt at boykotte de danske medier, og det er et demokratisk problem. Et problem som vi i pressen har et medansvar for, ligesåvel som vi har et medansvar for at løse det«, udtaler Fikré el-Gourfti fra foreningen Ansvarlig Presse.

Det er alment accepteret på danske redaktioner, at nydanskere ikke kan bruges som hverdagskilder. Det kom allerede frem i 2005, hvor ugebrevet A4 lavede en undersøgelse, hvor journalister fra Dagbladet Politiken og TV2 udtalte:

»Folk ville lede febrilsk efter noget om integration og familiesammenføring – uanset vedkommende med stor kyndighed udtaler sig om velfærdskommissionen. Der er nok nogle, der ville sige, »hvorfor fanden snakker de med hende om det? – jeg tror også, nogle af mine redaktionssekretærer vil sige, at det støjer for meget i forhold til kommunikationen”, udtalte Flemming Christiansen Dagbladet Politiken.

»Jeg gider ikke have et i øvrigt godt indslag ødelagt af, at jeg ved, at folk sidder derhjemme ved kakkelbordet og bliver distraherede af, at det er indvandrere – jeg kan høre min egen far sidde og kommentere på det. Det trækker simpelthen energi ud af indslaget og skaber forvirring”, udtalte Jesper Nilausen TV2.

Fra modborger til medborger
Søren Lerche fra Grundtvigs Højskole, har i flere år arbejdet med at bygge bro mellem medier og etniske minoriteter. Der hersker en udbredt mistillid. Han påpeger, at konflikten mellem mediebranchen og etniske minoriteter er et alvorligt samfundsmæssigt problem. ”Når unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke genkender mediebilledet af sig selv og sit boligområde, og når man ikke ønsker at bruge medierne som talerør, så har vi et demokratisk problem. Hvis man konstant føler sig skildret som modborger frem for medborger, så øges polariseringen.”

Anoir Hassouni, gademedarbejder på Nørrebro, forklarer hvordan medierne kan være med til at optrappe og nedtrappe konflikter. ”Under urolighederne i foråret 2008 så vi, hvordan et af de større dagblade var med til at løse konflikten. En af de unge fik mulighed for at fortælle om sin hverdag på Nørrebro og om, hvordan politiet udøvede grov chikane mod de unge. Chikanen var en af grundene til, at urolighederne startede. Dagen efter artiklen kom på forsiden havde vi en dialog med politi og politikere, og få dage efter var urolighederne stoppet.” Anoir Hassouni håber, at dialogen med TV2´s seernes redaktør Lars Bennike og Dagbladet Politikens indlandsredaktør Jacob Fuglsang kan udvikle sig til et langsigtet samarbejde, så medierne i højre grad skildrer den virkelighed, som de unge på Nørrebro oplever i stedet for kun at skildre Nørrebro som et sted med skyderier, narko, vold og islamisme. Håbet er at finde frem til et fælles ståsted for en fremtidig løsning.

Debatten finder sted på Blågårds Plads. Støberiet (Blågårdens Medborgerhus), Blågårds Plads 3, 2200 KBH-N
Tid: 3. oktober kl. 17-19

I debatpanelet:
- Lars Bennike, seernes redaktør TV2, tidligere redaktionschef på TV2 nyhederne
- Jacob Fuglsang, Dagbladet Politiken Indlandsredaktør
- Aydin Soei, Journalist og næstformand i Foreningen Ansvarlig Presse
- Anoir Hassouni, Gadeplansmedarbejder på Nørrebro
- Rikke Andreasen, Lektor i medie- og kommunikationsvidenskab, Malmö Universitet

Ordstyrer: Søren Lerche, Grundtvigs Højskole

TILBAGE TIL FORSIDEN

Vollsmose-debat om medier

SkibhusAvisen 01.10.2008 1. sektion Side 8

Vollsmose: Terror, burka, islam og kriminalitet fylder mediernes avisspalter, når Vollsmose dækkes. Fredag den 12. september mødtes medier, Vollsmose-borgere og Grundtvigs Højskole til en debat, der satte fokus på hvordan kommer vi videre. Råb op og bland jer og drop stereotyperne.

Vollsmose Kulturhus var fyldt med 130 Vollsmose-borgere, journalister og elever fra Grundtvigs Højskole .

Panelet bestod af seernes redaktør fra TV 2 Lars Bennike, journalist fra Foreningen Ansvarlig Presse Nagieb Khaja, socialrådgiver Asmaa Abdol- Hamid og medieforsker Randi Marselis.

Vollsmose = Terror
Højskolelærer Søren Lerche var ordstyrer og introducerede debatten med:
-Ud af de sidste to års artikler om Vollsmose er 18 procent relateret til terror. Hvilken betydning har det for Vollsmose?

Lars Bennike har i 18 år arbejdet på TV2, som blandt andet nyhedschef og 1. juli i år tiltrådte han stillingen som seernes redaktør.

Hans rolle er i dag at levere kritikken fra blandt andet Vollsmose-borgere til journalister og redaktører på TV 2. Derfor havde Grundtvigs Højskole inviteret ham til Vollsmose.
Hvordan bryder man stereotyperne?

-Vi forsøger at bryde med stereotyperne. I aften har vi for eksempel et indslag om, at man i Vollsmose er begyndt at spille golf. Det synes jeg, er med til at give et andet billede af Vollsmose. TV 2 tilstræber ikke at lave et unuanceret billede af indvandrere. Vi dækker Vollsmose efter samme princip som alle andre sager, siger Lars Bennike.

Nagieb Khaja syntes, at medierne bærer et stort ansvar i forhold til fastholdelse af stereotyper. Hvis det ikke har noget med etnicitet, kriminalitet eller religion at gøre, så hører vi aldrig en kilde med anden etnisk baggrund udtale sig. Folk med indvandrerbaggrund bliver ikke interviewet, når artiklen handler om hverdagshistorier som for eksempel huspriser, benzinpriser, vejret, huller i vejen, den offentlige sektor. Medierne opbygger dermed stereotyper og fastholde et dem og os, forklarede han.

Lars Bennike modargumenterede:
-Det er sjældent, at man kan få indvandrere til at stille op. Jeg vil opfordre jer til at stille op i medierne til andre sager end kriminalsager. I har pligt til at stille op, sagde han.

Grunden til at Grundtvigs Højskole mente, at det var relevant at bringe emnet op til debat og at man også tager til Blågårds Plads den 3. oktober og Gellerup den 10. oktober er den demokratiske problemstilling, som udspillede sig i debatten i kulturhuset i Vollsmose.

TILBAGE TIL FORSIDEN

Medier og Samfund

Man skal se denne blog, og de tre debatter vi afholder i Vollsmose, Blågårds Plads og Gellerup som en del af Grundtvigs Højskoles projektorienterede fag ”Medier og Samfund”.

På en måned har eleverne helt fra bunden arrangeret alle tre debatter.
De har været delt op i tre grupper: 1. Pressegruppen, 2. Dokumentationsgruppen (Dem der er ansvarlige for bloggen, artikler, film og foto), 3. Invitationsgruppen (Dem der sørger for at folk kommer til debatten).

Man kan sige, at Grundtvigs Højskole i dag er gået online, vi er Højskole 2.0 (Web 2.0), som handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace og offentligheden uden for højskolen. Vi anvender Blogs, Facebook og live debatter i boligområderne.

Nu på fredag 3. oktober afholder vi en debat på Blågårds Plads. Eleverne har som opgave at reflektere over hvilken mening borgerne fra Blågårds Plads tilskriver deres boligområde og hvilken mening medierne tilskriver området?

I undervisningen vil vi diskutere forskellige diskurser og forståelser der er i spil og hvordan det påvirker områderne.
Løbende med det projektorienterede arbejde, er eleverne blevet undervist i mediebilledet af etniske minoriteter, og i fællesskab har vi diskuteret hvordan man kan komme videre. Vi har analyseret artikler fra de tre boligområder og journalist Pola Rojan har været på besøg og fortalt os om de medielogikker der hersker på redaktionerne. Det kan I læse nærmere om her

I Medier og Samfund rejser vi også til USA og følger den amerikanske valgkamp.
Vi er i USA fra d. 18-26. oktober. Her vil vores elever bl.a. skrive og lave film til TV2 og Dagbaldet Politiken


TILBAGE TIL FORSIDEN