Medier og Samfund

Man skal se denne blog, og de tre debatter vi afholder i Vollsmose, Blågårds Plads og Gellerup som en del af Grundtvigs Højskoles projektorienterede fag ”Medier og Samfund”.

På en måned har eleverne helt fra bunden arrangeret alle tre debatter.
De har været delt op i tre grupper: 1. Pressegruppen, 2. Dokumentationsgruppen (Dem der er ansvarlige for bloggen, artikler, film og foto), 3. Invitationsgruppen (Dem der sørger for at folk kommer til debatten).

Man kan sige, at Grundtvigs Højskole i dag er gået online, vi er Højskole 2.0 (Web 2.0), som handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace og offentligheden uden for højskolen. Vi anvender Blogs, Facebook og live debatter i boligområderne.

Nu på fredag 3. oktober afholder vi en debat på Blågårds Plads. Eleverne har som opgave at reflektere over hvilken mening borgerne fra Blågårds Plads tilskriver deres boligområde og hvilken mening medierne tilskriver området?

I undervisningen vil vi diskutere forskellige diskurser og forståelser der er i spil og hvordan det påvirker områderne.
Løbende med det projektorienterede arbejde, er eleverne blevet undervist i mediebilledet af etniske minoriteter, og i fællesskab har vi diskuteret hvordan man kan komme videre. Vi har analyseret artikler fra de tre boligområder og journalist Pola Rojan har været på besøg og fortalt os om de medielogikker der hersker på redaktionerne. Det kan I læse nærmere om her

I Medier og Samfund rejser vi også til USA og følger den amerikanske valgkamp.
Vi er i USA fra d. 18-26. oktober. Her vil vores elever bl.a. skrive og lave film til TV2 og Dagbaldet Politiken


TILBAGE TIL FORSIDEN

Problemstillinger

Af Asem EL-Ghiouane, elev på "Medier og samfund", Grundtvigs Højskole

Journalisten Pola Rojan har gæstet vores klasseværelse, hvor han gav os en indsigt i den generelle dækning af etniske mindretal i de danske medier. Han startede sit oplæg ved at sætte en problemstilling op: "Hvorfor bliver indvandrerne ikke inddraget i den generelle dækning af dem selv?"

Han fortalte os, at journalistens kildevalg er et afgørende element, når en nyhedshistorie vinkles. Når en journalist tit ikke har kontakter i etniske minoriteters omgangskredse, vil dette også kunne læses (eller snarere ikke læses) når en artikel er skrevet færdig. Det betyder nemlig tit, at etniske mindretal ikke bruges som kilder i dækningen af både almene samfundssager samt sager, der involverer de etniske mindretal selv.

En undersøgelse fra en tilfældig uge i 2005 for Ugebrevet A4 viser nemlig, at kun 50 af 8885 kilder i den generelle mediedækning af samfundet er etniske minoriteter. Det svarer til det meget lave procenttal på ikke mindre end 0,6%.

Derudover har Pola og hans studerende kollegaer undersøgt "de tre største danske dagblades indvandrerrelaterede historier i løbet af seks uger i 2005", som det hedder. Her har de haft at gøre med 223 artikler, hvoraf der i alt var 614 kilder. Kun 95 af de 614 kilder var faktisk indvandrere. Det svarer til 15% af den samlede kildebrug. Resten var politikere (52%), eksperter og fageksperter (22%).

Dette vækker en undren omkring, hvordan det kan være, at man hverken i den generelle mediedækning eller i indvandrerdækningen ikke bruger de etniske minoriteter som kilder. Et mere kvalitativt dataudsnit kan måske belyse dette:

»Jeg gider ikke have et i øvrigt godt indslag ødelagt af, at jeg ved, at folk sidder derhjemme ved kakkelbordet og bliver distraherede af, at det er indvandrere – jeg kan høre min egen far sidde og kommentere på det. Det trækker simpelthen energi ud af indslaget og skaber forvirring,« siger Jesper Nilausen.

»Det er svært, hvis det er en case, der hedder »Her er Muhammed, han er 23 år, han har ikke kunnet finde en lejlighed«. Fordi så står det med flammeskrift ud over det hele, at det er, fordi han er indvandrer,« mener Jesper Nilausen, TV 2, som uden tøven ville vælge dén case fra:

»Så skal jeg bare bruge nogle af mine ét minut og 30 sekunder på at forklare, at det altså ikke har noget at gøre med, at Muhammed er andengenerationsindvandrer. Og så kan jeg samtidig få lejlighed til at udstille mine egne fordomme – ved at jeg netop skal understrege det.«

Det kan vise sig at blive en større problematik i fremtiden, og derfor ser jeg det som en nødvendighed at folk dukker op til debatmødet fra forskellige dele af landet. Ønsket er en debat, der præges af forskellige kritiske røster, der vil pege på forskellige problemstillinger og løsninger. Mød op og vær med til at påvirke debatten. Jeg håber på at se dig i morgen i Odense!


TILBAGE TIL FORSIDEN