Til kamp mod mediedækningen

Skyderi, terror, kvindeundertrykkelse og kriminalitet præger mediernes dækning af etniske minoriteter. Grundtvigs Højskole satte fredag 3. oktober på Blågårds Plads fokus på mediebilledet af etniske minoriteter. 200 borgere var mødt op til en ophedet debat.

Af Thomas Gommesen, elev ved Grundtvigs Højskole

Foto: Freddy Hagen

- Jeg har så meget had til det her samfund, at I slet ikke fatter det.

Bølgerne gik højt, da Grundtvigs Højskole og foreningen Ansvarlig Presse fredag den 3. oktober havde indkaldt til debat på Blågårds Plads mellem Nørrebro-borgere og journalister. Anledningen var, at Nørrebro og etniske minoriteter igen er i mediernes centrum og blandt mange etniske minoriteter hersker der ekstrem mistillid til medierne. Debattens emne var "Mediebilledet af etniske minoriteter – Hvordan kommer vi videre?". Panelet bestod af seernes redaktør på TV2 Lars Bennike, journalist fra foreningen Ansvarlig Presse Aydin Soei, Politikens indlandsredaktør Jacob Fuglsang, gadeplansmedarbejder Anoir Hassouni og medieforsker og lektor ved Malmø Universitet Rikke Andreassen.

Frustrationen var tydelig blandt mange af de kommentarer, som borgerne konfronterede redaktørerne med. En ung mand fik pulsen op blandt forsamlingen, da han nærmest rappede sine aggressioner ud om det mediebillede, som journalister skaber af ham som etnisk minoritet og muslim. Han afsluttede: ”Jeg er begyndt at generalisere ligeså meget som jer journalister. Jeg har så meget had til det her samfund, at I slet ikke fatter det”, hvorefter han forlod lokalet.

Problemet er ifølge Rikke Andreassen, at medierne i for stort et omfang taler om de etniske minoriteter og ikke med dem.

- Etniske minoriteter bliver stort set kun nævnt, når det handler om den kriminelle indvandrer, den undertrykte indvandrerkvinde og den ikke-integrerede indvandrer, fastslår hun. Rikke Andreassen efterspurgte flere eksperter i medierne med anden etnisk baggrund end dansk. Dette vil skabe flere forbilleder for de etniske minoriteter, der føler sig overset i medierne, og det vil kunne bidrage til at den etnisk danske majoritet vil få et mere nuanceret indtryk af etniske minoriteter og muslimer.

Jacob Fuglsang kommenterede på Rikke Andreassens efterspørgsel:

- Jeg vil høre på en hvilken som helst ekspert uanset etnicitet, hvis personen er faglig kompetent. Faglighed er væsentligere end køn og etnicitet, når vi vælger eksperter. Jeg vil høre på den person, der kan gøre læserne klogere.

Minoriteter fravælges som kilder

Det var ikke kun mediernes valg af eksperter, der blev kritiseret, men også deres brug af hverdagskilder. Journalist og næstformand for foreningen Ansvarlig Presse Aydin Soei refererede til en A4-undersøgelse, hvis resultater ifølge ham viser et demokratisk problem.

- En halv procent af de hverdagskilder, medierne bruger, er etniske minoriteter. Det er på trods af, at etniske minoriteter udgør ca. ti procent af den danske befolkning. Dette skaber et demokratisk problem, konstaterer han.

Grunden til fravælgelsen af etniske minoriteter som hverdagskilder skyldes ifølge Aydin Soei, at der hersker en institutionel racisme på redaktionerne.

- Journalister fravælger simpelthen bestemte kilder på baggrund af etnicitet. Det er ikke et udtryk for, at journalisterne ikke bryder sig om etniske minoriteter. Det er mere et udtryk for, at der hersker nogle bestemte strukturer i mediebranchen. Læseren har sværere ved at identificere sig med artiklen, hvis hverdagskilden ikke er etnisk dansk. Etniske minoriteter forstyrrer læserens identifikation, forklarer Aydin Soei.

Lars Bennike benægter ikke, at fordelingen af hverdagskilder kunne være bedre. Erfaringerne fra TV2 viser imidlertid, at det er svært at få etniske minoriteter til at stille op. De adspurgte mener ikke, at de ved nok om emnet eller taler godt nok dansk til, at de vil bruges som hverdagskilde.

Forklaringen skal ifølge Rikke Andreassen findes i, at etniske minoriteter i en lang årrække kun er blevet spurgt om vold og undertykkelse. Det resulterer i, at de etniske minoriteter ikke ønsker at stille op som hverdagskilder. På den måde ender medierne med at tale om de etniske minoriteter og ikke med dem. Gadeplansmedarbejder Anoir Hassouni efterspurgte bedre uddannede journalister, der netop kan dække de enkelte sager mere nuanceret, og at journalister skal stoppe brugen af begrebet "indvandrer", når det ikke er væsentligt i sagens sammenhæng.

Debatten fortsætter i Gellerup, Århus

Lars Bennike havde igennem debatten sået tvivl om de analyser som Rikke Andreassen og Aydien Soei havde refereret til. Ordstyrer og højskolelærer ved Grundtvigs Højskole Søren Lerche afsluttede debatten ved at henvende sig til Lars Bennike. ”Vil du tage imod en ny analyse af TV2 nyhederne, vi udvælger en tilfældig uge og derefter kommer foreningen Ansvarlig Presse på besøg på jeres redaktion, og I kan i fællesskab diskutere, hvordan vi kommer videre”? Lars Bennike imødekom forslaget og sagde han ville bringe tilbuddet videre til nyhedsredaktionen. I mellemtiden forsætter debatten fredag den 10. oktober kl. 18-20 i Gellerup i kulturhuset Globus 1. Her vil panelet bestå af Lars Bennike; seernes redaktør TV2 og tidligere redaktionschef på TV2 Nyhederne, Fikré el-Gourfti; journalist og medstifter af foreningen Ansvarlig Presse, Helle Hansen; journalist og Gellerup-borger og Solveig Smidt; lektor og studieleder ved Danmarks Journalisthøjskole. Ordstyreren vil igen være Søren Lerche, højskolelærer ved Grundtvigs Højskole.

Jeg vil være journalist, men...

Debatindlæg hos Dagbladet Information den 3. oktober skrevet af Asem EL-Ghiouane. Kilde: http://www.information.dk/167474

Måske er muslimer også bare personer, der også bekymrer sig for miljøet, skatter, velfærd og benzinpriser. Har medierne tænkt over det i deres ensidige fremstilling af os? Foto: Soffi Larsen

Når indvandrerbanderne skyder på hinanden og affaldscontainerne står i brand, rykker journalisterne ud. Og Nørrebro er endnu engang centrum for en mediestorm, der omhandler indvandrere og kriminalitet.

Som nydansk muslim har jeg ofte følt en afmagt og frustration over for mediernes unuancerede dækning af etniske minoriteter og ukritiske gengivelse af politikkernes hetz mod os. Jeg savner nuance, jeg savner at kunne afspejle mig selv i mediebilledet.

De danske medier, politikere, eksperter og meningsdannere snakker om indvandrerne og deres efterkommere som aldrig før, men hvornår bliver vi hørt?

Der går ikke en dag uden at flere avisoverskrifter refererer til æresdrab, bandekriminalitet, skyderier og islamisme blandt nydanskere. De negative historier om nydanskere præger nyhedsavisernes forsider og tv-stationernes primetime sendetid.

Og politikerne kommenterer på det som bier om et stykke honning. Det har skabt en debat om, hvorvidt, der køres en hetz mod nydanskerne; og især muslimerne heriblandt. Den danske befolkning er ekstrem påvirkelig over for politikernes og mediernes hetz mod nydanskere og muslimer. Det skyldes, at den daglige kontakt mellem gammeldanskere og nydanskere er meget begrænset og kontakten derfor kun finder sted gennem diverse medier. En undersøgelse fra Gallup fra 2006 viste, at kun 2,9 pct. af den etnisk danske befolkning har daglig kontakt med muslimer, 6,2 procent har ugentlig kontakt, 6,7 pct. har månedlig kontakt, 24,5 pct. sjældent kontakt, og 60 pct. har aldrig kontakt til muslimer. Vi har alle som borgere i Danmark et ansvar for at ændre denne sørgelige tilstand.

Indsprøjtning
Som forhåbentligt kommende journalist vil jeg være med til at nuancere mediebilledet. Så de danske borgere, der ikke har daglig kontakt med muslimer og minoriteter kan få forskellige historier af nydanskere som medborgere i stedet for modborgere, som nogle, der også bekymrer sig for miljøet, skatter, velfærd og benzinpriser.

Jeg vil være journalist, fordi jeg gerne vil være med til at afdække samfundsproblemerne på en mere nuanceret måde, men jeg er bekymret for at hetzen fortsætter. Der er næsten ingen journalister med anden etnisk baggrund i Danmark. Jeg mener, at det er nødvendigt med en mangfoldig indsprøjtning til de forskellige redaktioner, da de som de ser ud i dag er alt for homogene. Mangfoldigheden vil skabe en større pluralisme blandt journalister, der så vil stille dækningen af indvandrerrelaterede emner i et mere kritisk lys.

Det er nødvendigt, at journalister og kommende journalister forholder sig kritisk til den pølsefabrik, som mediebranchen til tider er. Vi skal være med til at udvikle medierne ved at kræve den kritiske, dybdeborende og fair journalistik tilbage.

Problemstillinger

Af Asem EL-Ghiouane, elev på "Medier og samfund", Grundtvigs Højskole

Journalisten Pola Rojan har gæstet vores klasseværelse, hvor han gav os en indsigt i den generelle dækning af etniske mindretal i de danske medier. Han startede sit oplæg ved at sætte en problemstilling op: "Hvorfor bliver indvandrerne ikke inddraget i den generelle dækning af dem selv?"

Han fortalte os, at journalistens kildevalg er et afgørende element, når en nyhedshistorie vinkles. Når en journalist tit ikke har kontakter i etniske minoriteters omgangskredse, vil dette også kunne læses (eller snarere ikke læses) når en artikel er skrevet færdig. Det betyder nemlig tit, at etniske mindretal ikke bruges som kilder i dækningen af både almene samfundssager samt sager, der involverer de etniske mindretal selv.

En undersøgelse fra en tilfældig uge i 2005 for Ugebrevet A4 viser nemlig, at kun 50 af 8885 kilder i den generelle mediedækning af samfundet er etniske minoriteter. Det svarer til det meget lave procenttal på ikke mindre end 0,6%.

Derudover har Pola og hans studerende kollegaer undersøgt "de tre største danske dagblades indvandrerrelaterede historier i løbet af seks uger i 2005", som det hedder. Her har de haft at gøre med 223 artikler, hvoraf der i alt var 614 kilder. Kun 95 af de 614 kilder var faktisk indvandrere. Det svarer til 15% af den samlede kildebrug. Resten var politikere (52%), eksperter og fageksperter (22%).

Dette vækker en undren omkring, hvordan det kan være, at man hverken i den generelle mediedækning eller i indvandrerdækningen ikke bruger de etniske minoriteter som kilder. Et mere kvalitativt dataudsnit kan måske belyse dette:

»Jeg gider ikke have et i øvrigt godt indslag ødelagt af, at jeg ved, at folk sidder derhjemme ved kakkelbordet og bliver distraherede af, at det er indvandrere – jeg kan høre min egen far sidde og kommentere på det. Det trækker simpelthen energi ud af indslaget og skaber forvirring,« siger Jesper Nilausen.

»Det er svært, hvis det er en case, der hedder »Her er Muhammed, han er 23 år, han har ikke kunnet finde en lejlighed«. Fordi så står det med flammeskrift ud over det hele, at det er, fordi han er indvandrer,« mener Jesper Nilausen, TV 2, som uden tøven ville vælge dén case fra:

»Så skal jeg bare bruge nogle af mine ét minut og 30 sekunder på at forklare, at det altså ikke har noget at gøre med, at Muhammed er andengenerationsindvandrer. Og så kan jeg samtidig få lejlighed til at udstille mine egne fordomme – ved at jeg netop skal understrege det.«

Det kan vise sig at blive en større problematik i fremtiden, og derfor ser jeg det som en nødvendighed at folk dukker op til debatmødet fra forskellige dele af landet. Ønsket er en debat, der præges af forskellige kritiske røster, der vil pege på forskellige problemstillinger og løsninger. Mød op og vær med til at påvirke debatten. Jeg håber på at se dig i morgen i Odense!


TILBAGE TIL FORSIDEN